Når du har indført dit yoni æg og føler dig tilpas med det, kan du lave specifikke øvelser som virkelig gavner din bækkenbund. Nogle synes også det er nok, at gå rundt med ægget under fx rengøring, gå tur, indkøb og andre dagligdags aktiviteter. Det i sig selv er også rigtig fint og skal også nok give dig noget, men aktuelle øvelser kan give dig lige det ekstra, da du virkelig arbejder med muskulaturen. Så hvis du ikke rigtig føler det er nok med let aktivitet kan du prøve øvelserne her under.
HUSK altid at gøre det i dit eget tempo og stoppe hvis det føltes ubehageligt eller hvis du får smerter.
1. Bækkenløft
Læg dig på ryggen med bøjede ben - fødder under knæ. Tag en indånding og løft dit bækken samtidig med at du kniber sammen i bækkenbundsmuskulaturen. (Ligesom hvis du skulle kappe strålen når du tisser). Pust ud og sænk dit bækken langsomt ned mens du slipper spændingen. Lav øvelsen med 15 gentagelser og 3 sæt. Husk at holde pause imellem hvert sæt, hvor du tager dybe indåndinger og med fokus på at slappe af i bækkenet.
2. Hofterul
Stående eller liggende på ryggen. Langsomt roter hoften i bløde, kærlige bevægelser. Lav gerne 8-taller så du har en rytme i kroppen at bevæge dig efter. Langsom som du kommer ind i rytmen, bevæg dig naturligt som din krop har lyst. Bevægelsen vil massere muskulaturen indefra.
3. Katten
Stil dig på alle fire. Hænder under skuldre og knæ under hofte. Tag en indånding og skyd ryggen i sky, så den runder - samtidig med at du har fokus på at knibe i bækkenbunden. Hold denne stilling lidt. Pust ud og svaj i ryggen - samtidig med at du slipper spændingen. Lav øvelsen med 15 gentagelser og 3 sæt. Husk at holde pause imellem hvert sæt, hvor du tager dybe indåndinger og med fokus på at slappe af i bækkenet.